Hej alle.
Så er bloggen endelig oprettet her på falderebet inden Julie og Jeg drager mod Cuba på mandag. Layout må I lige se bort fra, da det bare lige skulle gå stærkt nu her. Vi flyver som sagt til Cuba på mandag og rejser rundt i Sydamerika i september og oktober. Vi har 'afsat' ca. 10 dage til at ryge cigarer og drikke rom på Cuba, hvorefter vi flyver videre til Peru. Her vil vi opleve og suge til os en måneds tid og derefter finder vi en bus til Sucre i Bolivia. Her vil vi gøre vores bedste på et børnehjem i yderligere en måned, forhåbentligt få kulturen ind under huden og blive knald gode til spansk. Intet ud over arbejdet på børnehjemmet er planlagt. Vi fandt lige ud af i sidste uge, at de kræver visum på Cuba, hvilket heldigvis dumpede i postkassen i går. Pyha. Vi får se hvad der sker.
//Anne og en hilsen fra Julie (som lige napper et bryllup og en søndagsvagt inden afrejse)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar